Korsør By-og Overfartsmuseums
historie
Museet blev stiftet i 1983 med
Skibsmaskinchef Paul Bell som foregangsmand
og andre interesserede fra DSB overfarten, og historisk interesserede
fra Korsør.
Museet fik af Korsør Kommune stillet den bygning til rådighed der før
havde huset vandrehjemmet på Fæstningen. Det er den bygning der i dag
er Marinestue.
Den 15 juni 1983 blev museet indviet efter en gennemgribende ombygning
som Korsør Kommune stod for.
Igennem årene blev pladsen for trang, grundet de mange genstande fra
bl.a. færgeoverfarten som museet modtog, og i 1997 flyttede museet over
i Christian IV gl. kornmagasin, Store Magasin, som Flådestation Korsør
havde forladt nogle år forinden.
Store Magasin blev opført efter ordre fra Chr. IV omkring 1610, og på
1'sal finder man museet.
I stueetagen har Korsør by repræsentations- og udstillingslokaler,
mens tag- og kælderetage er magasin for museets omfattende samlinger.
Korsør By- og Overfartsmuseum er en privat forening der drives med
tilskud fra Korsør Kommune, og har i dag 2 ansatte. |

© By og Overfartsmuseet i Korsør
|